Konkurrence for at vinde titler og præmier er fremmede for den sande ånd i kampkunst. Den klassiske kampkunst har aldrig været tiltænkt som sportsgren, med vindere og tabere, men mere som en vej mod hver enkelt elevs egen selv-erkendelse. Essensen i kampkunst er at virke som et redskab for personlig udvikling.
 
Den nye sports Taekwondo er primært udviklet med konkurrence og sport som målet. Mange af de gamle livsværdier, filosofier og træningsmetoder er ofte helt tilsidesat, for at give mere tid til den konkurrence forberedende træning. I konkurrence og sports Taekwondo findes kun én vinder, i klassisk kampkunst er hver enkelt udøver en vinder.
 
Vi tager ikke afstand fra konkurrence og sports Taekwondo. Vi bifalder de mange fordele, der kan være for et ungt menneske, der ønsker at bruge deres krop og udvikle deres konkurrencementalitet. I Traditionel Taekwon-Do er målet blot noget andet, nemlig at opnå den optimale tilstand som menneske.
 
Vi ønsker ikke at Taekwon-Do kun skal være sport og miste sine oprindelige værdier.